
VELKOMMEN TIL ASBJØRN KURUP
Organisation - Projekt - Udvikling
Asbjørn Kurup – Organisation – Projekt – Udvikling er min konsulentvirksomhed. Jeg hjælper jer med en bred vifte af ydelser indenfor:
- Samarbejde, kommunikation og udvikling af grupper og teams
- Konflikt, samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed
- Coaching og ledersparring
- Strategiudvikling og implementering
- Proces og facilitering
- Ledelse og projektledelse
Ydelser
Team-udviklingHar I behov for at udvikle jeres interne
samarbejde i teamet?
Skal I samarbejde på tværs af faggrupper,
teams, afsnit, afdelinger?
Vi etablerere et forløb med afsæt i netop
jeres behov, hvor I gennem aktiv deltagelse arbejder med afsæt i centrale
begreber som fx
- Kommunikation
- Feedback
- Relationer i organisationer
- Psykologisk tryghed
- Kollektiv intelligens
- Debriefing
Og selvfølgelig altid med afsæt i den eller de
opgaver, jeres team er sat i verden for at løse optimalt.
Konflikt, samarbejde, trivsel og psykologisk tryghed
Har I konflikter og/eller har I samarbejdsudfordringer, der resulterer i:
- Dårligere kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
- Lav trivsel og fravær af psykologisk tryghed?
Vi etablerer et forløb, hvor vi har fokus på, at alle stemmer bliver hørt, hvor konflikter og samarbejdsproblemer konsekvent relateres til de opgaver, organisation er sat i verden for at løse, og hvor vi følger ord op med handling.
Vi arbejder med relationer, sproget, kontekst-afklaring og refleksiv nysgerrighed, værdier og etik.
Plus den erkendelse, at der måske findes forklaringer, men at der dybest set ikke findes undskyldninger for dårlig opførsel i en professionel organisation!
Coaching og ledersparring
Har du brug for et kortere eller længere forløb, hvor vi har fokus på dine udfordringer og ønsker som leder?
- Du står måske med udfordringer, du gerne vil have professionel støtte til at håndtere
- Eller du har mål, du gerne vil realisere i din organisation
Vi etablerer et fortroligt rum, hvor de vigtigste redskaber er gode spørgsmål og refleksion.
Forbered dig på, at du bliver forstyrret og udfordret på din tænkning og blinde pletter – altid med udgangspunkt i at hjælpe dig videre i processen med det, du gerne vil opnå.
Strategiudvikling og implementering
… vejen til strategien bliver måske lidt længere - vejen til implementering bliver til gengæld kortere!
Hvordan kan vi udvikle vores strategi, så den bliver til ledestjernen, der hjælper os til at forfølge det, vi gerne vil?
Hvordan skaber vi en proces, hvor vi både inddrager bestyrelse, ledelse, medarbejdere og eksterne interessenter?
De færreste medarbejdere bliver motiveret af at blive præsenteret for en strategi, som ledelse og bestyrelse har udtænkt og skrevet på et to-døgns seminar.
Vi tilrettelægger en proces, hvor både medarbejdere, ledelse, bestyrelse og eksterne aktører (brugere, borgere, kunder) bidrager med input til organisationens strategi.
Proces og facilitering
Udviklingsseminarer, temadage, temamøder, læringsdage, innovationsdage … Vi taler om møder i jeres organisation, hvor der er noget vigtigt på spil for organisationen.
Det er derfor vigtigt,
- at planlægning og afvikling sidder lige i skabet
- at I har arbejdsro til at koncentrere jer om selve indholdet og jeres egen deltagelse
Vi tilrettelægger jeres møde, så det er skræddersyet til netop jer og jeres indhold.
Det indebærer bl.a.:
- Fokus på ønsker til formål og mål med mødet
- Grundig planlægning af program
Gennemtænkte Metodevalg til arbejdsprocesser som fx innovation, gruppedannelse, idegenerering og prioritering
Om Asbjørn Kurup – Organisation – Projekt – Udvikling
- Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1996. Diploma in Systemic Leadership and Organizational Studies. University of Bedfordshire og MacMann Berg, Aarhus 2011. Løbende kompetenceudvikling
- 25 års erfaring som leder, organisationskonsulent og underviser indenfor sundhed, rehabilitering, uddannelse og organisationsudvikling
"Jeg er ambitiøs, nysgerrig og brænder for opgaver og mål, der kan gøre en positiv forskel for mennesker, fællesskaber, virksomheder og samfundet.Jeg er systematisk, analytisk og grundig i min tilgang til at løse opgaver - kombineret med en stærk motivation for at arbejde innovativt og skabe endnu bedre løsninger."
Eksempler på opgaver jeg har arbejdet med/arbejder med:
Konflikt/samarbejde:
- Hvordan får vi de-eskaleret konflikter til et niveau, hvor vi kan arbejde konstruktivt med parterne i konflikten?
- Hvordan begrænser vi skadesvirkninger af konflikter mest muligt af hensyn til kerneopgaverne?
- Hvordan sørger vi for ordentlighed i processen – også når der skal træffes de svære valg?
Strategi - rekruttering:
- Hvordan skaber vi en attraktiv arbejdsplads, som vores potentielle fremtidige kollegaer vælger til – mens de er under uddannelse (praktik) og når de har afsluttet deres uddannelse?
Strategi – prioritering:
- Hvad skal vi ændre, når kerneopgaverne ændrer sig?
- Hvad skal vi ændre, når rammebetingelserne for kerneopgaverne ændrer sig?
Relationel koordinering:
- Hvordan forbedrer vi vores kommunikation og samarbejde på tværs af vores organisation, så kvaliteten af vores fælles produkt bliver bedre?
Samarbejde - Teamudvikling:
- Hvordan udvikler vi vores teamsamarbejde, så vi skaber bedre løsninger og opnår en højere grad af arbejdsglæde?
- Hvordan fastholder vi det, vi er blevet enige om?
- Hvordan løser vi konflikter i vores teamsamarbejde?
Ledersparring – Coaching:
- Hvordan træfffer og udfører jeg de svære beslutninger i personalespørgsmål?
- Hvordan opnår jeg en frugtbar dialog med min nærmeste leder/ledelse?
- Hvordan får jeg skabt samarbejde og udvikling i min mellemlederngruppe?
- Hvordan udvikler og løser vi vores fælles ledelsesopgave i forhold til vores interne samarbejde og eksternt i forhold til vores medarbejdere?